Debat om principper for godt naboskab
Nedenfor er gengivet de fra medlemmerne modtagne kommentarer m.v. efter den 5. juni 2006. Tidligere modtagne forslag og kommentarer er søgt indarbejdet i det foreliggende forslag.
Debatten er nu "vendt om" så det seneste indlæg står først og det første står til sidst.
I den forbindelse har nogle indlæg været forsvundet; vi vil meget gerne høre nærmere, hvis der fortsat skulle findes fejl eller mangler.
Medlemmernes kommentarer | Bestyrelsens bemærkninger |
Jeg vil godt komme med tillæg til hvad der allerede er kommenteret mht. parkering af biler på vores veje, hvor jeg synes, der skal tages mere hensyn til folks ind- og udkørseler. |
§29 i Færdselsloven siger bl.a. (i stk. 3. 2)) |
Inden for det sidste års tid, er blevet mere reglen end undtagelsen at ens eget entreprenør-arbejde tilsyneladende er højere prioriteret end naboernes mulighed for at kunne passere vejen. Navnet kendt af bestyrelsen |
Færdselslovens § 28, stk.. 1 siger: |
Godt naboskab er baseret på meget mere end støjende maskiner. Der er vist ikke mange af os, bortset fra pensionister, som ville få chancen til at bruge deres maskiner inden klokken 18 på de normale arbejdsdage, og at begrænse tilladelsen til benyttelse i weekendserne som foreslået - også nå man tager mulighederne for udnyttelse af maskinerne baseret på vejrguderne i betragtning - er vist også lidt for overdrevet (eller underdrevet?....). Godt naboskab er for mig som sagt meget mere end at formindske den mulige støjgene fra maskiner én gang hver anden måned (eller måske i en halv time en gang hver 14. dag). Jeg er heldig i at være omgivet af dejlige naboer, men hvad gør man for at begrænse støjniveauet fra ens nabos fra en konstant, hysterisk gøende hund? Jeg har meget svært ved at finde det nødvendigt at begrænse noget som sker med store mellemrum, hvorimod det dagligt generende - dag og nat - støjniveau ikke bliver adresseret i det foreliggende forslag. Hvis en debat skal sættes i gang, ville jeg gerne have forslag til hvad der måtte være acceptabelt for støjniveau på andre områder, f. eks. hundegøen eller musik for åbne vinduer. (Jeg selv holder mig til guldfisk.) Navnet kendt af bestyrelsen |
I henhold til hundelovens §4 kan generende "vedholdende gøen eller tuden" ikke anses for acceptabelt. |
Jeg kan fuldt tilslutte mig de foreslåede tids-intervaller - det er jo hvad man i forvejen gør, hvis man som almindeligt anstændigt menneske tænker sig blot en lille smule om, inden man går i gang. Jeg er også enig i synspunkterne om regnvejr / græsslåning. Jeg er derimod MEGET uenig i synspunktet om at et større (sort arbejde / "polsk arbejde" / selvudført) anlægsarbejde nærmest automatisk skal tilsidesætte almindeligt nabo-hensyn. Bliver det den endelige opfordring, kan I helt droppe tanken om indførelse af "godt naboskab". Når jeg i en FULD week-end har hørt på gravemaskiner, motorsave etc, og således i praksis f.eks. ikke kunnet byde min gæster at spise middagen i haven, men måtte gå indendøre, - så er det IKKE mig der spørger nogen om hvornår jeg må slå min græsplæne næste week-end ;-) Navnet kendt af bestyrelsen |
Man kunne overveje en formulering i principperne i retning af følgende: |
Jeg kan som sådan sagtens tilslutte mig de allerede skrevne regler for godt naboskab, dog har jeg et par enkelte kommentarer til afsnittet omkring støjende maskiner. Afsnittet bør indeholde tidsrum, hvor man benytter støjende maskiner, altså både et start- og sluttidspunkt. Både i weekenden og i hverdagene. Tidsrummene kan så tages op til debat. Som grundejere er vi mange forskellige steder i livet. Nogle nyder pensionisttilværelsen og har mulighed for at ordne haven i hverdagene, mens andre, der stadig arbejder, er nødsaget til tage weekenderne i brug. Der vil være mange holdninger til, hvornår man synes, det er rimeligt at starte og stoppe, men jeg vil nu alligevel kaste et par forslag på bordet til debat.
(Efter debatten er startet, har jeg i øvrigt kunne konstatere på maskinernes summen, at flere andre også arbejder efter kl. 12:00). Navnet kendt af bestyrelsen |
Tidspunkterne påregnes taget op på den kommende generalforsamling. |
Glasskår og andet farligt - for såvel gående som kørende trafikanter samt f.eks. dyr - på vej og fortov. Kunne man ikke under naboskabsprincipperne medtage lidt om, hvis ansvar det er at fjerne den slags? Det er - som angivet i principperne - kun grundejernes ansvar at renholde fortovet, medens vejrenholdelse er kommunens opgave; men den kan naturligvis ikke feje alle veje hyppigt, så vi kunne jo vise hinanden det hensyn, at vi fjerner affald m.v., især når dette kan være til fare for mennesker eller dyr. Tilsvarende kunne man måske få det lidt tydeligere frem, at grundejeren også har ansvaret for at fjerne efterladenskaberne efter hunde, hvis ejere ikke lever op til sit ansvar for at rydde op efter dem? De hurtigtkørende og meget støjende knallerter er et helt andet problem, men kunne man ikke forsøge gøre noget ved det også? Navnet kendt af bestyrelsen. |
Der er medtaget et (nyt) punkt, Veje, i principperne. Deri er medtaget et link til kommunens hjemmeside.
Hundeefterladenskaber er først og fremmest hundeejerens ansvar; men grundejeren har ansvaret for at renholde fortov ud for egen grund, hvilket er søgt præciseret under punktet. Knallertkørsel henhører primært under færdselsloven, dvs politiet. Dets telefonnummer er anført på startsiden med en "Advarsel". Politiet synes at reagere på flere eller hyppige klager/anmeldelser. |